Åh, som de da hyggede sig, socialdemokraterne denne torsdag formiddag. De kunne næsten ikke være i deres egne kroppe over DF’s brøler i folketingssalen, og dagen igennem var det umuligt at møde en socialdemokrat uden at få historien om, hvordan DF havde klokket i det ved ikke at være til stede under formiddagens afstemning. Her skulle DF bevise, at regeringen end ikke kunne få vedtaget noget så banalt som en dagsorden efter onsdagens udlændingedebat, men DF’s slendrian gav i stedet regeringen en uventet sejr, da den stik mod forventning netop fik vedtaget sin dagsorden.
En i princippet ligegyldig sejr, ligesom et nederlag havde været ligegyldigt rent parlamentarisk. Men politisk, og det, der gav socialdemokratisk glæde, mens de blå bekymret rynkede brynene, var symbolet i, at DF’s udlændingepolitiske stormløb var røget på gulvet. Hvor selve debatten, der skulle være opgøret mellem DF’s Morten Messerschmidt og statsminister Mette Frederiksen (S), i forvejen var fadet ud som en lunken soufflé på en varm sommerdag, var afstemningen det, der fik den til at glide det sidste stykke ud over bordkanten.
