Haarder bøjer sig ikke for elevkrav

Lyt til artiklen

En stordemonstration på Folketingets åbningsdag er rykket nærmere efter et resultatløst møde mellem elev- og studenterbevægelsen og undervisningsminister Bertel Haarder (V) i dag. Før mødet var elev- og studenterbevægelsens krav, at regeringen skulle sløjfe besparelser på undervisningsområdet i finansloven for 2008. Men det afviser Bertel Haarder - for der er slet ikke nogen besparelser. Tværtimod, mener han. »Finansloven lægger ikke op til besparelser. Der er masser af ekstra penge til eleverne, og det papir har jeg givet til dem inde på mødet i dag. Både til ekstra penge til pladser og kvaliteten«, siger Bertel Haarder.

Demonstration realistisk
Med sin afvisning om at ændre i finansloven er en stordemonstration på Christiansborgs Slotsplads dermed rykket nærmere, mener Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

»Det er selvfølgelig klart, at når undervisningsministeren siger, at han ikke vil ændre i finansloven, så bliver det et mere og mere realistisk scenarium, at der bliver arrangeret stordemonstrationer den 2. oktober på Folketingets åbningsdag«, siger Gry Möger Poulsen.

Ifølge elevorganisationernes beregninger vil besparelserne på finansloven betyde, at hver gymnasieelev får 1.200 kroner mindre næste år. Folkeskolelæreruddannelsen bliver ramt med 300 kr. pr. studerende, pædagoguddannelsen med 150 kr. pr. studerende og socialrådgiveruddannelsen med 150 kr. pr. studerende.

»Det er en ærgerlig tilgang, Bertel Haarder har til det her. Vi har gjort meget ud af, at vores regnestykke passer. Vi har både lærernes fagforening og rektorernes fagforenings ord for, at der er besparelser på gymnasieområdet«.

'Ekstra penge til uddannelse' Men Bertel Haarder fastholder, at der aldrig har været tilført så mange ekstra penge til undervisningsområdet som til næste år. »Vi har lige præsenteret en finanslov, og den kan jeg ikke lave om på. Det vil også være mærkeligt, fordi finansloven rummer så mange ekstra penge til uddannelsesområdet. Danmark er verdens uddannelsesland nummer et. Vi ligger højest i hele OECD, og vi har de højeste standarder hele vejen rundt. Vi er på suveræn førsteklasse i Danmark, og det er jo herligt at være undervisningsminister i så veludrustet et undervisningssystem«, siger Bertel Haarder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her