Ny Alliance kunne i forbindelse med præsentationen af deres værdigrundlag og partiprogram også præsentere nyt partilogo. »Jeg vil gerne takke Allan Sørensen fra Fyn. Han er studerende, og han har vundet vores logokonkurrence. Der kom cirka 2.000 bidrag, og han var suverænt vinderen«, sagde Naser Khader på pressemødet i Fællessalen på Christiansborg, hvor vinderen var tilstede. Med til historien hører dog, at Allan Sørensen ganske vist er studerende, men den 26-årige fynbo er i lære som grafisk tegner, og de sidste fire år arbejdet for firmaet Cosmographic i Odense, hvor han bare har to uger tilbage, inden han skal til svendeprøve.
Uddannet i webdesign
Tidligere har Allan Sørensen uddannet sig webdesigner, og han er således ikke helt ubekendt med kreativt design.
»Jeg besluttede at deltage i konkurrencen om at skabe et logo til Ny Alliance, fordi jeg synes, det er interessant at skabe noget helt fra bunden. Desuden tiltaler det mig at skabe et politisk parti rent visuelt – og sidst men ikke mindst skal jeg da indrømme, at det er knaldgodt for mit CV«, siger Allan Sørensen til Ny Alliances hjemmeside.
Den snart nyuddannede grafiker har brugt de tre frontfigurer – Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen – samt de værdier, som partiet har beskrevet på sin hjemmeside i fundamentet for logoet.
Logo på valgplakater




























