Finansministeren skal gøre rede for sine tal. Ole Sohn, politisk- økonomiskordfører i SF, mener, det er svært at have en saglig debat, når finansminister Thor Pedersen (V) hævder én ting, og de fagligorganisationer hævder noget andet. »Det er urimeligt at finansministeren siger, at vi forgylder de offentlige ansatte, når virkeligheden er den stik modsatte, når man bevæger sig udenfor Christiansborgs tykke mure«, siger Ole Sohn.
Han vil derfor kalde finansministeren i samråd i Folketinget for at få en forklaring på de modstridende tal. Vi skal diskutere det samme Når man har en debat om lønforhold for offentlige ansatte, så skal man have det på et fælles oplyst grundlag, siger Ole Sohn. »Der er en verden til forskel på, hvordan Thor Pedersen fremlægger lønningerne, og hvordan de faglige organisationer og medarbejderne selv gør det«, siger han, der vil have en oversigt over beregningsgrundlaget og en debat om de offentlige ansattes lønforhold. Samtidig vil han bede de faglige organisationer om at fremlægger deres beregninger. Thor Pedersen er tryllekunstner »Finansministeren har et forhold til tal, der minder om tryllekunstnerens. Det er ikke rimeligt. En social og sundhedshjælper ved, hvad der står på lønningssedlen, og hvad der er at købe brød og smør for, og de kan jo slet ikke finde sig selv i de tal«, siger Ole Sohn. Han mener, at kommunernes råb om hjælp til at kunne fastholde offentlige ansatte skal høres og ikke negligeres.



























