Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er positive over for gratis kondomer og p-piller.
»Det er ikke sådan, at kondomer skal kastes ud som karameller blandt folkeskoleelever. Men jeg synes, at det ville være en god idé, hvis man kunne få gratis prævention på præventionsklinikker«, siger folketingsmedlem Mia Falkenberg (DF) efter at have deltaget i en konference med Sex & Samfund på Christiansborg.




























