EU-modstandere: Nu er vi alene

Kampen bliver ikke nemmere nu, siger Søren Søndergaard, Folkebevægelsens repræsentant i parlamentet.
Kampen bliver ikke nemmere nu, siger Søren Søndergaard, Folkebevægelsens repræsentant i parlamentet.
Lyt til artiklen

Først var det Jens-Peter Bunde, der gik fra at være EU-modstander til at være EU-skeptiker. Nu er turen kommet til Dansk Folkeparti efter partileder Pia Kjærsgaards udtalelse i Kristeligt Dagblad om, at Danmark skal blive i EU. EU-kampen bliver ikke nemmere Dermed mister Folkebevægelsen endnu en ven i kampen mod den Europæiske Union. »Vi beklager altid, når folk går fra at være kritiske til at være EU-positive. Som bevægelse vil det nok styrke os ved det næste valg, men vores mål som bevægelse er at opnå mere end bare stemmer. Vi vil gerne vinde flertal for et andet europæisk samarbejde end det i EU, og den kamp bliver ikke nemmere nu«, siger Søren Søndergaard til politiken.dk. Han kan dog godt se den politiske logik ud fra et partitaktisk synspunkt. Nu gør Pia Kjærsgaard klar til at komme i regering, vurderer Folkebevægelsens repræsentant i parlamentet. »DF er nu måske ikke ligefrem stueren, men man gør sig klar til taburetterne. Det er jo hendes (Pia Kjærsgaards, red.) afgørelse, om ministerposter er så vigtige, at man ændrer sin holdning til EU«, fortsætter han. EU-kritikken svækkes Mens Søren Søndergaard nu er den eneste, der repræsenterer EU-modstandere i Europaparlamentet, er Enhedslisten det eneste parti, der gør det tilsvarende på Christiansborg. Rune Lund er partiets europaordfører, og han modtager også udmeldingen med blandede følelser: »På den ene side er det ærgerligt, at kritikken af EU nu bliver svækket. På den anden side er det endnu et godt argument for ikke at stemme på DF ved næste valg. Nu slækker de på kritikken af det manglende demokrati i EU og bliver dermed ligesom alle de andre ja-partier«, siger Rune Lund. Slipper for uheldig sammenblanding Folketingets mindste parti tager det med ophøjet ro at blive efterladt som det eneste reelle tilbud for vælgere, der er modstandere af unionen. »Nu er vi alene, og det har vi det fint med. Vores modstand bygger på et internationalt perspektiv, mens DF’s modstand har været navlepillende nationalistisk. Det er da rart ikke længere at blive blandet sammen«, siger Enhedslistens europaordfører. Han erkender, at diskussionen om at melde Danmark ud af EU ikke fylder meget på Christiansborg lige nu. Men hvis muligheden opstår, vil Enhedslisten ikke være sen til at gribe den. »Vi holder fast. Vi vil gerne have samarbejde i Europa, men vi skal væk fra superstatskonstruktionen, som EU repræsenterer«, siger Rune Lund.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her