250 vil i Folketinget for Ny Alliance

Lyt til artiklen

Et hav af medlemmer i Ny Alliance vil være folketingskandidater for partiet. Ny Alliance har annonceret til alle medlemmer, og 250 har svaret tilbage, at de gerne vil stille op som kandidater til folketinget. Sekretariatschef i Ny Alliance Lars Eriksen er tilfreds med opbakningen: »Jeg er glad for, at der så mange, der gerne vil kandidere. Det betyder, at mange er villige til at gøre en arbejdsindsats for partiet. Så mange kandidater kan kun gøre det endelig felt stærkere«, siger han. To tredjedele skal vælges fra Partiet er ved at danne sig et overblik over, hvor mange kandidater der er i hver storkreds. Også begynder den store udvælgelsesproces, for der er kun brug for 70 til 80 kandidater i alt, siger Lars Eriksen. Storkredsenes bestyrelser skal lave interviewrunder og vurdere, hvilke kandidater, de mener, er velegnet. »Der er nogle, der ikke vil være kvalificeret. Det kommer til at foregå ligesom til en hver anden jobsamtale. Der er ingen grund til, at medlemmerne stemmer om alle - uden en forudgående proces, hvor man kvalificerer og sorterer feltet«, siger Lars Eriksen. I nogle storkredse bliver det nemmere end i andre. For i Vestjylland er der meget få kandidater, hvorimod København svømmer i kandidater. Kandidater vælges ved elektronisk urafstemning Når storkredsens bestyrelse har luget ud i kandidaterne, vil medlemmerne i den enkelte storkreds kunne stemme om, hvem der bliver stillet op i deres storkreds ved en elektronisk afstemning. »Det vigtigste for os er at gøre valget af kandidater så bredt funderet blandt medlemmerne som muligt. Normalt er det kun et fåtal af medlemmerne af et parti, der vælger kandidaterne, der skal opstilles. Vi håber at få flere til at stemme ved at have en elektronisk afstemning«, siger Lars Eriksen. Der er flest mænd De 250 medlemmer af partiet, der har ytret, at de gerne vil stille op til folketinget, er primært mænd. Kun omkring en tredjedel er kvinder. Derudover siger Lars Eriksen, at deres baggrund er meget forskellig. Mange af dem har ikke før været medlem af et parti, og deres alder svinger fra slut 20erne til midt 60erne. Et valg nu vil være en katastrofeHvis der blev udskrevet valg nu - hvor mange folketingskandidater har I så? »Ikke nogen. Der er i princippet ikke nogen«, siger Lars Eriksen, der forklarer, at storkredsenes bestyrelser endnu ikke har valgt deres folketingskandidater, og derfor er selv ikke Naser Khader placeret i en storkreds endnu. Men det ville overraske sekretariatschefen, hvis ikke Gitte Seeberg og Naser Khader stiller op øst for Storebælt. Og Lars Eriksen er også sikker på, at de andre politikere i partiet vil stille op i de kredse, hvor de bor. Så Leif Mikkelsen stiller op Vestjylland, Inge-Lene Ebdrup stiller op i Nordjylland og Anders Samuelsen stiller op i Østjylland. Men sekretariatschefen håber nu ikke på et efterårsvalg: »Man kan håbe på, det ikke kommer før næste år. Det vil give os tid til at gøre det ordentligt«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her