Statsminister Anders Fogh Rasmussen skal mødes med den tidligere amerikanske præsiden Bill Clinton i København. Hovedtemaet for mødet er kampen mod fattigdom og bekæmpelsen af hiv og aids i Afrika, oplyser statsministeriet.
Derudover vil ekspræsidenten, der var præsident for Demokraterne i USA fra 1993 til 2001, og statsministeren diskutere det danske værtskab for klimatopmødet i 2009. Statsministeren får en travl dag. Anders Fogh Rasmussen skal holde sin årlige åbningstale i folketinget klokken 12.00 og mødes med Clinton klokken 15.00 i Statsministeriet. Det er fjerde besøg i Danmark Præsident Clinton kommer direkte fra et besøg på Færøerne, hvor han var den første amerikanske ekspræsident, der besøgte øgruppen. Men det er fjerde gang, Bill Clinton er i Danmark. Tidligere har han mødtes med forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt (S). Clinton promoverer sin nye bog Bill Clinton har netop udgivet bogen ’At give’, der er en gennemgang af, hvordan vi hver især kan være med at gøre verden til et bedre sted. Bill Clinton vil signere sin nye bog hos Arnold Busck Boghandel i Købmagergade i København. Og senere i aften vil Clinton diskutere globale politiske emner i Brøndby-hallen sammen med den tidligere våbeninspektør for FN, svenskeren Hans Blix.



























