Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, måtte i eftermiddags forlade demonstrationen foran Christiansborg efter ordre fra sine to PET-vagter. En gruppe unge demonstranter overdængede hende med konfetti, fulgte efter hende og råbte efter hende. »Ingen racister i vores gader«, lød et af tilråbene fra de unge, der opførte sig så truende, at PET-vagterne besluttede, at Pia Kjærsgaard skulle tilbage på Christiansborg. Gruppen af unge klædt i Robin Hood-dragter fulgte efter, og til sidst måtte den ene af sikkerhedsfolkene ene mand spærre indgangen gennem en lille passage til pladsen foran Christiansborg, så de unge ikke kunne følge Pia Kjærsgaard længere. Gik ned for at lytte »Det kniber åbenbart lidt med tolerancen«, konstaterede Pia Kjærsgaard, da hun igen var i sikkerhed inde på Christiansborg. Pia Kjærsgaard gik ned på slotspladsen sammen med DF's gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, for at snakke med og lytte til demonstranterne. Hun gik målrettet efter at få kontakt med social- og sundhedsassistenterne, men måtte erkende, at de var i mindretal blandt de – ifølge demonstranterne selv – 70.000 fremmødte. Pia K.: De ødelægger det for andre DF-lederen kritiserer de meget højrøstede unge for at ødelægge det for de offentligt ansatte, som demonstrerer for bedre løn og bedre arbejdsvilkår. »Rundt omkring stod jo de helt jordnære mennesker fra Holbæk og Sorø, som har passet deres arbejde hele dagen og så er taget herind for at høre nogen tale deres sag. Det bliver ødelagt, og det er totalt uacceptabelt«, siger Pia Kjærsgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























