Fogh vil give økonomisk gulerod til ældre

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og fru Anne-Mette ankommer til morgenens gudstjeneste for Folketingets medlemmer.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og fru Anne-Mette ankommer til morgenens gudstjeneste for Folketingets medlemmer.
Lyt til artiklen

Ældre skal have en økonomisk gulerod på op til 100.000 kr., hvis de bliver på arbejdsmarkedet. Det er et af elementerne i den jobplan, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede i sin åbningstale ved Folketingets åbning i dag. »Det koster velstand og velfærd, at vi mangler arbejdskraft. De private virksomheder mister ordrer og produktion. De offentlige institutioner kan ikke levere den service, vi ønsker«, sagde Fogh i talen, hvor han udnævnte mangel på arbejdskraft til »den største udfordring, det danske samfund står over for«. »For at sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd er vi nødt til at gøre en kraftanstrengelse for at skaffe flere medarbejdere, både til de private virksomheder og til de offentlige institutioner«, sagde Fogh. Ny chance til førtidspensionister Jobplanen har ti hovedpunkter. Et af dem er et særligt nedslag i skatten af arbejdsindkomst på op til 100.000 kr.. Det skal gives til skatteydere på 64 år, som har været fuldtidsbeskæftiget, siden de var 60 år. Regeringen vil også gøre det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde uden at blive trukket i pensionen. Ligesom reglerne om opsat pension skal gøres mere fleksible. Et andet punkt i planen er, at alle, der har fået tilkendt førtidspension før 2003, vil få mulighed for at arbejde i en årrække, uden at de mister retten til at gå tilbage til førtidspension. Flere udlændinge til Danmark Fogh fastslog også, at det er nødvendigt at hente mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark – også til sundhedsvæsnet og andre områder i den offentlige sektor. »Men der skal være tale om en kontrolleret indvandring, som sikrer, at de, der kommer hertil, har de rette kvalifikationer og kan forsørge sig selv«, sagde Fogh. »Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft – på den rigtige måde«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her