Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) giver nu sin mening til kende om aktionen, der i tirsdags tvang Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, væk fra den store velfærdsdemonstrationen på Christiansborg Slotsplads. »Uanset hvem der står bag, så er det aldeles uantageligt, at folkevalgte ikke kan færdes på slotspladsen uden at blive chikaneret bort«, siger statsministeren til Ritzau. Hedt døgn Fogh forholder sig ikke til det seneste døgns hede slagsmål om, hvem der stod bag aktionen. Pia Kjærsgaard hævder, at SF’s Ungdom (SFU) var blandt aktivisterne, der omringede hende og råbte skældsord og kastede med konfetti. Men hun direkte lyver, siger SF-formand Villy Søvndal. Søvndal bygger sin påstand på filmoptagelser og på, at den stærkt venstreorienterede organisation Socialistisk Ungdomsfront siger, at de – og ingen andre – stod bag aktionen. Undskyldning efterlyses Ud over Fogh kommenterer også andre af Christiansborgs sværvægtere nu balladen. Medlem af Folketingets ledelse, Præsidiet, Svend Auken (S), kritiserer både aktivisterne og Pia Kjærsgaard. »Jeg synes, at hun burde spørge Villy Søvndal som en god kollega, inden hun fremsætter forkerte anklager. Det er tydeligt, at det ikke er SF’s Ungdom, der har lavet de der utrolige ting«, siger Auken, med henvisning til at Kjærsgaard rejste beskyldningerne offentligt i folketingssalen. Så skråsikker er Aukens kollega i Præsidiet Helge Adam Møller (K) ikke. Men der må vanke en undskyldning, når sagen er opklaret, siger han til Ritzau: »Hvis det skulle vise sig, at det var SFU’ere, der var indblandet, er jeg sikker på, at Villy Søvndal er så meget mandfolk, at han klart tager afstand fra det. Tilsvarende bør Pia Kjærsgaard undskylde til SFU og Villy Søvndal, hvis det viser sig, at det ikke var SFU’ere, der chikanerede hende«. SF: Bolden ligger hos Pia K SF har indbragt Pia Kjærsgaard for Folketingets Udvalg for Forretningsorden, der nu skal vurdere sagen. Villy Søvndal vil ikke foretage sig mere i sagen. Han mener, at filmoptagelserne (som kan ses i fuld længde her på politiken.dk) taler for sig selv. »Selvfølgelig havde jeg et gran af tvivl – jeg kender ikke alle de 2.000 medlemmer af SFU – men da jeg så filmen, var jeg ikke længere i tvivl om, at SFU intet havde med aktionen at gøre. Nu er det op til Pia Kjærsgaard at vise, om hun har format til at sige undskyld«, siger Søvndal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























