Danmark har hen over sommeren været hærget af oversvømmelser, og det har regeringen en del af ansvaret for. Miljøministeriet har nemlig undladt at tage eksperters advarsler om for snævre kloakker alvorligt, mener Socialdemokraterne. Partiet mener, at hvis de informationer var kommet ud i tide, allerede i 2003, da regeringen blev bekendt med dem, så kunne oversvømmelserne havde været undgået. »Der var en anbefaling om at udvide kloakkerne - men den pillede man ud - nu ser vi konsekvenserne. De oversvømmelser kunne have været undgået. Det her er en tindrende klar undladelsessynd«, siger miljøordfører Torben Hansen (S).
Men heller ikke da Socialdemokraterne sad ved roret i Miljøministeriet i 1990'erne, gjorde de noget ved kloakkerne, selv om eksperter advarede om, at Danmark også dengang havde et utilstrækkeligt kloaknet, der kunne føre til oversvømmelser.




























