Christiansborg emmer af valg

Lyt til artiklen

Valgrygterne slår gnister på Christiansborg. Da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lancerede, at asylfamilier med børn kan flytte ud af asylcentrene, gik der ikke mange minutter, før det på Christiansborg blev tolket som en indledningsmanøvre til et valg snarere end en barmhjertig gerning fra Foghs side. »Regeringen er i fuld gang med at rydde enhver sten væk, så vi kan få et valg. Chancen er meget stor for, at han udskriver det hurtigt. Jeg mener, at folk gør klogt i at sove med støvlerne på«, siger SFs formand, Villy Søvndal, til Jyllands-Posten.

Politiken.dk erfarer, at Fogh vil udskrive valget i dag. Uenig betyder valg Dansk Folkeparti var ikke enig med regeringen i det nye asyludspil. Hvilket af flere politiske kommentatorer tolkes som en udmærket uenighed mellem Venstre og Dansk Folkeparti op til et valg, da det giver en klar rollefordeling. Hvor Dansk Folkeparti står tilbage som garant for en stram udlændingepolitik, og Venstre virker mere menneskelig og nærmere venstrefløjen i asylspørgsmålet. Kvalitetsreformen går i stå Fra Villy Søvndals (SF) kontor oppe på tredje sal på det gamle slot til Pia Kjærsgaards (DF) kontor i Proviantgården siver valgrygterne. Dansk Folkeparti mener, at et folketingsvalg vil passe dem ’glimrende’. Kristian Thulesen Dahl tror ikke på, at det kan lade sig gøre at forhandle en kvalitetsreform hjem med et bredt flertal før et valg. »Jeg tror under ingen omstændigheder, at man når en aftale med S og R om en kvalitetsreform på denne side af et valg. Jeg tror, at S og R har bestemt sig for at melde sig ud. De vil ikke være med. De søger bare en undskyldning for at gå ud. Vi får kun en bred aftale om den offentlige sektor, hvis vi tager det efter et valg«, siger Kristian Thulesen Dahl til Børsen. Partiets formand, Pia Kjærsgaard mener, at »luften trænger til at blive renset«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her