Der blev sendt mange og ikke særlig pæne hilsner til den borgerlige regering, da hovedorganisationen LO tog hul på fire dages kongres i Falkoner Centeret på Frederiksberg.
LO’s afgående formand, Hans Jensen, lagde ikke skjul på, at fagbevægelsen vil have en socialdemokratisk regering, og kaldte gæstetaleren, Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, »Danmarks kommende statsminister« og fulgte op med denne svada efter hendes tale.



























