R: DR skal låne penge gratis

Lyt til artiklen

Det Radikale Venstre vil redde DR. Den radikale medieordfører Simon Emil Ammitzbøll foreslår at give DR et rente- og afdragsfrit lån på 1,7 milliarder kroner i 30 år. »Det vil betyde, at DR ikke længere skal lide under de budgetoverskrivelser, der har været i forbindelse med byggeriet af den nye koncertsal. DR kan få en optimisme tilbage, så man kan koncentrere sig om det væsentlige - nemlig at levere godt public service tv og radio til danskerne«, siger Simon Emil Ammitzbøll. Et lån er ikke en gave De radikale har regnet ud, at det gratis lån vil spare DR for udgifter på 150 millioner kroner om året. Hvis staten forærer 1,7 milliarder kroner til DR, så skal pengene tages af statens driftsbudget, og derfor skal en tilsvarende besparelse findes. Men når pengene bliver givet som et lån, skal der ikke findes besparelser andet steds, forklarer Simon Emil Ammitzbøll. »Staten har jo penge til, at de kan låne det her beløb ud. For om du hæver eller sænker de statslige lån med 1,7 milliarder, det betyder ingenting for staten overhovedet«, siger han. Pengene skal betales tilbage i teorien Egentlig skal DR så betale de 1,7 milliarder kroner tilbage fra år 2037. Men det, siger Simon Emil Ammitzbøll, er ikke så vigtigt. »Det må man tage stilling til til den tid, om alle omstændigheder er 1,7 milliarder kroner ikke så meget i år 2037«, siger han. DR har allerede foretaget store besparelser, men Ammitzbøll mener, der er brug for penge, hvis DR skal komme på fode igen: »Man kan nok ikke rulle spareplanen tilbage, men så har de i hvert fald mulighed for at udvikle sig i stedet for at fortsætte i en dårlig spiral. Man kan få mulighed for at lave det fjernsyn og radio, man gerne vil lave, og som danskerne betaler licens for - i stedet for at licensen skal gå til at betale af på et koncerthus«, siger han. Andre redningsforsøg er mislykkes I foråret var der flere forslag til, hvordan DR kunne få forbedret sin økonomi. Reklamefinansiering, momsfritagelse og salg af bygninger blev drøftet . Men ingen af forslagene kunne gennemføres. Reklamefinansiering blev afvist, fordi man ønskede at bevare en kanal, der er ukommerciel. Momsfritagelse kunne ikke lade sig gøre på grund af EU-regler. De fleste partier støttede forslaget om at sælge DR's bygninger, så DR kunne leje dem billigt, men ingen vil købe dem. Danskerne vil redde DR Simon Emil Ammitzbøll forklarer, at Det Radikale Venstres forslag har været på trapperne længe.

Det er et udtalt ønske fra de radikale partimedlemmers side om at finde en løsning på DRs problem. »Vi vil tage det her med videre i et kommende folketing ligegyldigt, hvordan det ser ud«, siger Ammitzbøll. Og der burde være massiv opbakning i befolkningen på at finde en løsning på DR's vanskeligheder. 79 % af befolkningen er ifølge en Gallup måling, der blev lavet i juni, indstillet på at redde DR. Dengang blev danskerne spurgt, om de ville fritage DR for moms, hvis det var muligt. Gallupmålingen blev foretaget for Dansk Journalistforbund og Journalistgruppen i DR.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her