Ny Alliance: Flaget i den anden hånd

Ny Alliances valgvideo. Produceret af We Love People/Bacon Cph. Vist på DR 1 29. oktober. Måske det var den vigtigste valgfilm overhovedet i dette valg, vi blev præsenteret for i aftes. Som sagerne står i meningsmålingerne, er det Ny Alliance, der bliver tungen på vægtskålen, og som suverænt kommer til at udpege Danmarks statsminister. Partiet er samtidig den nye elev i klassen, og derfor er der ekstra bevågenhed om alt, hvad partiet gør, og hvert et ord bliver vendt og drejet i langt højere grad end nogen andre partiers. Dramaturgisk indledte man med at fortælle, at man var brobyggeren, næste led handlede om at distancere sig fra blokpolitikken og Dansk Folkeparti, og siden gentog nye ansigter pointen igen og igen – dog med andre ord som samarbejde og internationalisme. Hvad vi ikke fik, var løfter om velfærd, skat, krigsindsats og integration, som ville kunne fæstne partiets hensigter i det konkrete politiske landskab. Filmen præsenterede ikke en ny substans, men besværgede i stedet, at man ville genoptage og arbejde for en stolt gammel tradition i dansk politik, den parlamentariske brobygningskunst. Filmens budskab var kort og godt, at det skulle være slut med blokpolitik, slut med Dansk Folkepartis store indflydelse, og at den ikke skulle erstattes af noget rødt kabinet. Alternativet er som partiets navn et samarbejde over midten. Visuelt stod filmen prunkløs i fornem bearbejdning som et stykke nordisk funktionalisme: Helt og aldeles nedtonet præsenteredes kandidaterne på skift som talende hoveder i en fast rytme og lækker belysning. Enkelhed og diskret kvalitet var i højsædet. Kandidaterne blev præsenteret, som om de var fuldstændig enige og synkroniserede, ja faktisk kunne de som Rip, Rap og Rup overtage og færdiggøre hinandens sætninger. Det er da alliance og brobygning på udsigelsessplanet! Den eneste pause i strømmen af talende hoveder kom i slutningen lige inden finalen, hvor der blev blændet ned, inden partileder Naser Khader tonede frem på skærmen med den eneste og derfor vældig effektive rekvisit, et dannebrogsflag. Khader spurgte retorisk med flaget i højre hånd, om det skal stå for mistænksomhed, egoisme og mistro, eller – nu med flaget i venstre hånd – nysgerrighed, åbenhed og optimisme. Det er en af de helt klare og enkle valgvideoer, der derfor udløser fire store hjerter. Men er der ikke noget skumfidus over den ensidige fiksering på samtale og politisk brobygning? Det føles blødt og rundt, men ikke særlig nærende. Filmen kunne jo forstås sådan, at partiet var fuldt tilfreds med at spille mæglerrollen mellem de andre partiers mere substantielle bidrag.