Paula Larrain er til aften officielt blevet konservativ politiker og kandidat til folketingsvalget den 13. november.
Journalisten, som er kendt som tv-vært, blev valgt uden modkandidat, uden modsigelse, men med klapsalver på et lukket konservativt opstillingsmøde i København, oplyser Hans Erik Sigsgaard, formand for lokalafdelingen Indre By i den konservative vælgerforening i København.



























