En uge inde i valgkampen går Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksen til frontalangreb på Socialdemokraterne og de radikale, som han anklager for »politisk kynisme« og »grov politisk manipulation«. Claus Hjort Frederiksen reagerer på den radikale beslutning om at leve med 24-årsreglen og tilknytningskrav, hvis det kan lade sig gøre at få en SR-regering efter valget.
Og på S-formand Helle Thorning-Schmidts invitation til de to skattelettelsespartier Ny Alliance og de konservative om regeringssamarbejde efter valget. Slut med velfærd kontra skattelettelser »Det er noget af det groveste, jeg har set af politisk manipulation efter, at man i månedsvis har været ligefrem moralsk forarget over, at nogen kunne finde på at sætte skatten ned. Det er ren politisk kynisme«, siger Claus Hjort Frederiksen.



























