Miljøminister freder landbruget

Miljømininster Connie Hedegaard lancerede i dag de konservatives miljøudspil.
Miljømininster Connie Hedegaard lancerede i dag de konservatives miljøudspil.
Lyt til artiklen

Landbruget er fredet. Sådan lød svaret fra Connie Hedegaard, da hun i dag på et pressemøde lancerede Det Konservative Fokepartis miljø- og energiudspil.

Hun vil ikke bruge den mulighed, EU tilbyder, hvor lande frivilligt kan flytte penge fra landbrugsstøtte til miljøområdet. »Det vil være konkurrenceforvridende for landbruget. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at alle EU-lande flytter støtten, men hvis Polen for eksempel ikke gør det, så betyder det ikke så meget«, siger Connie Hedegaard. Ministeren vil altså arbejde for, at alle EU-lande skal flytte penge fra landbrugsstøtten til miljøområdet, men hun vil ikke have, at Danmark frivilligt skal gå foran. Danmark skal ikke gå solo Miljøordfører i Det Konservative Folkeparti, Christian Wedell-Neergaard, bakker på pressemødet miljøministeren op. »Vi ønsker, at landbrugsstøtten skal væk, og vi ønsker at lave en modellering (at gøre noget af landbrugsstøtten til miljøstøtte, red), men vi ønsker ikke at lave nationale ordninger«, siger Christian Wedell-Neergaard. Nu vil de Konservative imidlertid bruge en anden mulighed for at øge naturpengene i landdistriktsordningen, så der bliver 825 millioner kroner til rådighed i hvert af årene 2009 til 2013 i stedet for de 550 millioner kroner, der er til rådighed i 2007 og 2008. Landbruget skal ikke fredes På trods af det mener oppositionen, at det konservative udspil er alt for svagt, specielt fordi Connie Hedegaard ikke tør tage penge fra landbruget og flytte dem over til miljøet. »Regeringen mangler at tage penge fra landbruget og give til miljøet«, siger miljøordfører Svend Auken (S). Han refererer til, at andre EU-lande allerede er begyndt at overføre penge fra landbruget til miljøet: »England og Portugal gør det. Hvis man bare tog ti procent af landbrugsstøtten, så drejer det sig om et beløb på 700 millioner kroner om året, man ville få mere til natur og miljø«, siger Svend Auken. Kommer landbruget i Danmark så ikke til at stå meget dårligt konkurrencemæssigt i forhold til de andre EU-lande? »Nej, man bringer bare produktionsstøtten lidt hurtigere ned i Danmark. Der er intet, der tyder på, at opretholdelsen af et højt støtteniveau er fremmende for en fornuftig udvikling i produktionen«, siger Svend Auken, der mener, at landbruget godt kan klare en 10 procents nedgang i støtten. Danmark skal være foregangsland »Derudover skal man ikke glemme, at foruden at landbruget får alle de her penge i produktionsstøtte, så er landbruget et af de erhverv, der har fået flest skattelettelser«, siger Svend Auken. Men er det ikke vigtigt, at I arbejder for, at alle lande i EU bruger noget af landbrugsstøtten til miljø - i stedet for, at det bare er lille Danmark, der gør det? »Vi har allerede gjort noget på EU-plan og opnået, at man nu må bruge 20 procent af landbrugsproduktionsstøtten til miljø. Det vil den nuværende regering ikke, selv om alle eksperter er enige om, at det er en god ide«, siger han. Hvorfor ikke vente, til det ikke bare er en frivillig ordning, men til at alle lande i EU gør det? »Det kan man jo gøre, man kan jo også sige, at man først vil holde op med at ryge, når det bliver forbudt for alle. Men man kan også holde op frivilligt«, siger Svend Auken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her