Konservatives valgvideo. Produceret af SydDanmark. Vist på DR 1 5. november.
Af og til dalede et blad dekorativt bag økonomiminister Bendt Bendtsen. Det var i en svært idyllisk efterårspark, at tre konservative ministre i går fremlagde deres politik. På billedsiden var det en helt igennem hyggelig og adstadigt jævn valgfilm, men emnerne var brutale og stod i skærende kontrast til billederne. Økonomiministeren lagde ud med at fortælle om dengang, han var Bendt Betjent og bestemte sig for at blive politiker. Det var mødet med de psykisk syge, der ingen steder havde at tage hen, der satte ham i gang. I den rumlige grønne kulisse slog han fast, at socialt ansvar var en af grundpillerne i det konservative hus. Nænsomheden over for de svageste kom så til orde gennem de følgende slentrende billeder, der endte i et close-up af justitsminister Lene Espersen, der stolt kunne slå fast, at hun havde skærpet straffene for voldtægts- og voldsforbrydelser og nu også ville slå hårdt ned på de pædofile. Konservative stod for en fair, men konsekvent retspolitik. Noget hun i øvrigt fik kædet sammen med udlændingepolitikken og spørgsmålet om terror. »Der er ikke brug for en blødsøden radikal justitsminister«, sagde hun. Bendt Bendtsen agerede blødt mellemlægspapir med ord om job til alle og 50 procent i skat til far og mor, inden næste knytnæve, miljøminister Connie Hedegaard, talte om vindmølleparker og stolt fremlagde, at hun havde fået den internationale klimakonference til Danmark i 2009. Oven på Bendt Bendtsens afsluttende ord om tryghed for dig og dine børnebørn grinede de alle tre lystigt og afslappet i skoven. Det var en film med vel mange pointer, der faldt jævnt som løvet i baggrunden, men fornemmelsen, man sad tilbage med, var, at netop de tre ville hygge sig og bestå, om så en atombombe var sprunget ved siden af. Det var en film, der aldeles glimrede ved sin mangel på bemærkelsesværdighed. Ja, det skulle da lige være det, at udenrigsministeren, hvad er det nu han hedder, ikke var med. Og så måske at strygerne lige var en tand for meget oven i pastoralidyllen.
