Naser Khader (NA) sikrer Dansk Folkepartis indflydelse efter valget ved at tilbyde Fogh, at han kan slippe for en dronningerunde efter valget. Politisk ordfører for Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, er målløs over Khaders pludselige udmelding: »Man står tilbage som politiker og som vælger med spørgsmålet: Hvordan er det lige præcis, at man kan undgå, at DF får mindre indflydelse, hvis Fogh ikke skal ud i en dronningerunde?«, siger Sass Larsen.
Det samme mener de radikales partileder, Margrethe Vestager (R): »Jeg er nærmest målløs. Hvis Ny Alliance ikke engang vil kræve en dronningerunde, bør partiet klart sige til vælgerne, at det er parat til støtte VKO«, siger hun.



























