Ny Alliances leder, Naser Khader, ønsker fortsat, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skal træde tilbage og tage en dronningerunde - uanset at VK-regeringen har flertal med et enkelt færøsk mandat.
»Når en regering mister sit flertal, så er det naturligt, at man starter på en frisk med et eventuelt nyt flertal. Vi har ikke flertallet, så hvis Anders Fogh Rasmussen vil fortsætte uden en dronningerunde, så kan han gøre det. Han har sit flertal med det nordatlantiske mandat. Men vores anbefaling er en dronningerunde«, siger Naser Khader.




























