Jørgen Arbo-Bæhr, 51, smider ’Velfærd 2007’-mappen i containeren foran hans kontor. Det er slut nu. Mens en lang række politikere går rundt og bider negle, mens valgstederne fintæller stemmerne, rydder Jørgen op.
Han skal have tømt sit kontor i løbet af en uge. Og der er nok at gå i gang med. »Det er selvfølgelig altid lidt underligt«, siger Jørgen Arbo-Bæhr, der har været medlem af Folketinget for Enhedslisten i to år og ni måneder. Årets spørger 2006 På trods af den relativt korte karriere i Folketinget, har han formået at fylde sit kontor med papir. »Folketinget er en god illustration af, at det papirfri samfund er langt ude i fremtiden«, griner han og fortæller, at han allerede har fyldt en grøn skraldecontainer med papir.




























