Arbejdsgiverne skal straffes hårdt for at ansætte og underbetale asylansøgere for at udføre sort arbejde. Det mener både Socialdemokratierne og Dansk Folkeparti. Reaktionerne kommer, efter at DR i går afslørede, at danske arbejdsgivere ulovligt ansætter asylansøgere til at udføre sort arbejde uden for asylcentrene. Og med en løn helt ned til 30 kroner i timen. »De skal knaldes - jo hårdere, jo bedre. Det er simpelthen så groft, at ord næsten ikke kan beskrive det«, sagde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i går til DR og opfordrede til, at politiet skrider ind og straffer de pågældende arbejdsgivere. Straf plattenslagerne »Det er usmageligt, at den slags overhovedet kan ske i Danmark. Og det er kvalmende at se, hvordan plattenslagere udnytter nogle menneskers ulykkelige situation«, siger Thomas Adelskov (S), beskæftigelsesordfører. Han mener, der skal skrides hårdt ind over for de arbejdsgivere, der har ansat asylansøgerne til at udføre ulovligt arbejde. »Jeg mener, politiet og Skat må ud og lave razziaer på de arbejdspladser. Og så må vi fra Christiansborg se på, om man skal hæve strafferammen for illegalt arbejde«, siger Thomas Adelskov. Det mener Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, også. »Det er jo strafbart, så arbejdsgiverne kan få en bøde for at have beskæftiget asylansøgerne. Den del har vi retssystemet til at tage sig af«, siger han uden at ville tage stilling til, om strafferammen for illegalt arbejde skal hæves. Men her ophører enigheden mellem de to partier. Hvidt arbejde Socialdemokraterne mener, det er endnu et incitament til at gøre det muligt for asylansøgere at arbejde lovligt uden for asylcentrene. Det vil løse problemet med sort arbejde, mener Thomas Adelskov (S): »Hvis man gav asylansøgerne mulighed for at bo og arbejde lovligt uden for centrene, ville det betyde, at der slet ikke er adgang for arbejdsgiverne til at udnytte dem, siger han. »Asylansøgerne er i en svag situation, hvor en gruppe kyniske mennesker udnytter dem. Det skal vi have stoppet«, siger han og fastslår, at Socialdemokraterne står til rådighed, hvis regeringen vil forbedre forholdene for asylansøgerne. »Det er vigtigt, vi sørger for, at de her mennesker får nogle rimelige levevilkår«, siger han. Det er Dansk Folkeparti ikke enig i. Tværtimod. Genopbyg hjemlandet Bent Bøgsted (DF) mener, DR’s afsløring viser, at arbejdet med at hjemsende afviste asylansøgere skal øges. »Det her viser, at de er funktionsdygtige. De kan sagtens tage hjem og bygge deres eget land op«, siger Bent Bøgsted. »Der er jo en god grund til, at de får afslag på asyl i Danmark«, siger Bemt Bøgsted. Han mener, valgkampens fokus på forholdene på de danske asylcentre har været misvisende. »Under valgkampen er der kommet en masse løgne. Socialdemokraterne sagde, at asylansøgerne ikke arbejdede, og det er blevet brugt som en skrammekampagne, hvor elendigt de havde det. Det passer jo ikke. Og det her viser jo bare, at de ikke er så hårdt ramt, som nogen vil gøre det til«, siger han og fastholder, at partiets holdning fortsat er, at det ikke skal være lovligt for asylansøgere, afviste som ikke afviste, at arbejde uden for de danske asylcentre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























