Regeringen vil bruge flere penge på ulandsbistand i de kommende år. Det vil fremgå af det nye regeringsgrundlag, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fremlægger torsdag, erfarer Politiken. Ulandsbistanden skal igen op på en procent af bruttonationalindkomsten, BNI, som svarer til den samlede samfundskage. Ligesom den var, før VK-regeringen i 2001 gennemførte en stærkt kritiseret besparelse på 1,5 milliarder kroner på bistanden for at bruge pengene på sygehusene. Højere ulandsbistand er en udstrakt hånd til især Ny Alliance og de radikale, der har det meget højt på den politiske ønskeseddel. Og til Socialdemokraterne, der også vil hæve ulandsbistanden. Stik mod Dansk Folkepartis ønsker Til gengæld er det stik imod Dansk Folkepartis ønsker. DF vil tværtimod skære i ulandsbistanden for at bruge pengene til velfærd. Partiet mener, at niveauet for den danske ulandsbistand skal være på 0,7 procent af BNI. Sådan som FN anbefaler. Siden 2001 har VK-regeringen stået fast på, at Danmark skal bruge 0,8 procent af BNI på ulandsbistand. Det svarer i 2008 til 14,4 milliarder kroner. Men nu vil regeringen i følge Politikens oplysninger gå tilbage til 1 procent. »Det er rasende dyrt. Det koster 3,4 milliarder, og der er det jo bare spørgsmålet, hvordan man vil prioritere. Man kan jo kun bruge pengene en gang, men det må regeringen selv ligge og rode med«, siger Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard. Ministerhold ventes præsenteret fredag Først fredag ventes Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen at præsentere det nye ministerhold, der skal føre regeringsgrundlaget ud i livet. En af nyhederne bliver et nyt miljø- og klimaministerium til Connie Hedegaard (K), bekræfter flere kilder. Det skal være med til at skærpe regeringens klimaprofil op til det internationale klimatopmøde i København i 2009. Familie- og Forbrugerministeriet i fare for at blive nedlagt Til gengæld spekuleres der i, at Familie- og Forbrugerministeriet måske bliver nedlagt. Det blev oprindelig oprettet for at give de konservative et afsæt til at profilere sig på de blødere områder. Men det har aldrig været den store succes. Hvis det sker, kan de konservative og Carina Christensen (K) få Sundhedsministeriet. Det er sandsynligt, at Sundhedsministeriet igen vil blive selvstændigt, når sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rykker til Finansministeriet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























