Regeringen vil nedsætte en Skattekommission, som skal komme med forslag til en skattereform. Det fremgår af den nye VK-regerings regeringsgrundlag.
»Vi ønsker en mærkbar sænkning af skatten på arbejdsindkomst. Det er regeringens opfattelse, at det endnu bedre skal kunne betale sig at arbejde«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han sammen med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for kort tid siden præsenterede regeringens nye grundlag for de næste fire år.



























