Pia K.: Ministerpost lukker munden på Hornbech

Lyt til artiklen

DF er tilfredse med Anders Fogh Rasmussens (V) nye hold ministre. »Jeg havde egentlig forventet flere overraskelser og nye ansigter, men vi er godt tilfredse«, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard. Langballe får fred Et af de to nye ansigter i regeringen er den 64-årige Birthe Rønn Hornbech (V), der nu skal være integrationsminister.

Hun har tidligere – og ved flere lejligheder – været i heftige diskussioner med DF’s Jesper Langballe om asylpolitik, og en enkelt gang har de to mødtes til en injuriesag i retten. Og ministerposten kan skabe ro mellem de to kamphaner, forudser Pia Kjærsgaard, der ikke frygter for, at DF bliver overhørt på asylpolitikken. »Birthe Rønne Hornbech ved, hun skal søge et flertal – og det er med Dansk Folkeparti, når det drejer sig om asylpolitikken«, fastslår Pia Kjærsgaard. Hun mener, at udnævnelsen af Birte Rønn Hornbech er til stor gavn for regeringens arbejde fremover. »Birthe Rønn Hornbech er jo kendt for at stemme imod sin egen folketingsgruppe, og det kan hun ikke som minister. Det duer ikke, og det tror jeg også, hun er helt bevidst om«, siger Kjærsgaard. DF’s ønske opfyldt Hos DF glæder man sig samtidig over Foghs beslutning om at nedlægge Familie- og Forbrugerministeriet. »Vi var imod det fra starten og har gentagne gange sagt, at det var en uskik. Der var alt for meget mystik og forvirring omkring det ministerium«, siger Pia Kjærsgaard, som ser statsministerens beslutning som et opfyldt ønske til Dansk Folkeparti.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her