Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

S udfordrer regeringen om ulandsbistanden

Lyt til artiklen

Socialdemokraterne er klar med et forslag, som skal sikre, at de såkaldte NGO’er – eksempelvis Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke – får flere penge at drive ulandsbistand for. I følge Socialdemokraterne har ulandsbistanden til NGO’erne været fastfrosset siden 2001, hvilket har betydet, at den samlede NGO-bistand er blevet udhulet. Eller sagt på en anden måde – NGO’erne får stort set det samme beløb, som de gjorde i 2001, så selv om den samlede danske økonomi er vokset, så er NGO’ernes ikke. Skævvridning skal rettes op Og det vil Socialdemokraterne nu lave om på. Partiet mener, at NGO’ernes andel skal følge den økonomiske udvikling, ligesom der skal tilføres flere penge for at rette op på skævvridningen siden 2001. »NGO’erne er en vigtig del af dansk bistand, og derfor skal vi have sat den del af bistanden i vejret«, siger socialdemokraternes udenrigsordfører Jeppe Kofod. Splid mellem V og K Med forslaget forsøger Socialdemokraterne at presse en kile ind i samarbejdet mellem de to regeringspartier, Venstre og Konservative. For mens Venstre med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i spidsen afviser det socialdemokratiske forslag med henvisning til, at beregningerne er forkerte, så lægger forslaget tæt op af et konservativt forslag, som var en del af partiets valgoplæg fra oktober.

Dengang skrev de konservative, at »relativt set er den danske NGO-bistand faldet siden 2001«, og at »Det Konservative Folkeparti mener, at der skal rettes op på andelen af NGO-bistanden de kommende år«. K fastholder NGO-støtte »Det står vi selvfølgelig ved. Det er konservativ politik, at NGO’ernes andel skal vokse i de kommende år. Den halter bagud, og det skal vi rette op på – bl.a. fordi NGO’erne ofte har en mulighed for at komme ind i de lande, hvor den store statslige organisation, Danida, ikke har mulighed for at arbejde«, siger de konservatives udviklingsordfører, Lars Barfod. Betyder det, at I stemmer for Socialdemokraternes forslag, og dermed sikrer et flertal uden om Venstre og dermed også udviklingsminister Ulla Tørnæs? »Nej, det gør vi ikke. For det første er vi lige blevet præsenteret for forslaget, og vi vil gerne have lov til at studere det yderligere, før vi tager stilling til det. For det andet, så vil vi ikke være med til, at andelen skal fastfryses, når den er flyttet op i niveau – det skal være sådan, at vi hele tiden kan variere fordelingen efter det behov, der måtte være«, siger Lars Barfod. »Vi er i regering med Venstre« Men I skriver jo, at andelen skal op, og jeres beregninger stemmer overens med socialdemokraternes. Ulla Tørnæs siger, at beregningerne er forkerte, og at andelen i 2008 ’kun’ skal øges med 20 millioner kroner. Når nu I er mere enige med Socialdemokraterne, burde I så ikke sætte jer ned sammen med dem og finde på et forslag sammen med dem? »Nej, for vi er i regering med Venstre, så det er naturligt, at jeg sætter mig ned med Ulla Tørnæs og snakker om det her. At vi har en anden mening end Venstre, er der ikke noget at sige til – vi er jo to forskellige partier«, siger Lars Barfod. S og K regner forkert I følge Ulla Tørnæs er de socialdemokratiske – og dermed altså også de konservative – beregninger forkerte, fordi det ikke er den måde, hvorpå OECD opgør ulandsbistand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her