DF: Asylansøgerne skal ikke arbejde

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti afviser fuldstændig, at afviste asylansøgere skal have lov til at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Det siger partiets næstformand Peter Skaarup, som en reaktion på Socialdemokraternes krav til forhandlingerne om en bred asylaftale, hvor S netop krævede, at de afviste skulle have mulighed for at komme ud af centrene. »Det vil undergrave hele vores asylsystem, hvis vi giver afviste asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for centrene«, siger Peter Skaarup. »Det handler om retfærdighed« Ifølge Socialdemokraterne skal et liv med arbejde og bolig uden for centrene sikre, at de afviste asylansøgere får et »anstændigt liv«, så de kan vende tilbage til deres hjemland uden at være nedbrudte efter et langt ophold i et dansk asylcenter. Men den køber Peter Skaarup ikke. Han vil gerne give asylansøgerne et anstændigt liv, men det handler også om retfærdighed. »Det her handler også om retfærdighed over for dem, der får asyl. For det er klart, at får man asyl, så skal man have lov til at bo og arbejde i Danmark, men gør man ikke, så er det fordi, man skal rejse hjem«, siger Peter Skaarup. DF har intet behov for bredt samarbejde Pia Christmas-Møller har jo netop opfordret regeringen til at få både Socialdemokraterne og Ny Alliance med i en bred aftale på det her område. men er der overhovedet nogen grund til, at Socialdemokraterne bliver indkaldt til forhandlinger, når I er lodret uenige med dem? »Jamen, vi har sådan set ikke noget behov for et samarbejde med hverken Socialdemokraterne eller de radikale, for de har blandt andet under valgkampen præsenteret nogle synspunkter, der ligger langt fra den politik, som regeringen og Dansk Folkeparti har stået for siden 2001«, siger Peter Skaarup. »Men det er klart, at når Pia Christmas-Møller føler behov for at appellere til en såkaldt bred aftale, så må vi minde om, at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der har forlig på asylområdet. Og når det er os, der har en aftale på et bestemt område, så er det også os, man bliver enige med først. Er der så andre, der kan tilslutte sig efterfølgende, så er det fint med os«, siger Peter Skaarup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her