Venstres Folketingsgruppe kan frit vælge, om de vil stemme for eller i mod, når de radikale efter nytår fremsætter et forslag, som skal give homoseksuelle mulighed for at adoptere.
Det siger partiets politiske ordfører, Inger Støjberg, der dog ikke selv vil tage stilling, før hun ved, hvordan forslaget ser ud. »Hvis forslaget er identisk med det, som de radikale sidst fremsatte, så stemmer jeg i mod, ligesom jeg gjorde dengang«, siger Inger Støjberg.


























