Enh: Vi lader Asmaa-plakater hænge

Asmaa Abdol-Hamids opstilling til Folketinget og partiets håndtering af sagen fortsætter med at skabe debat i Enhedslisten.
Asmaa Abdol-Hamids opstilling til Folketinget og partiets håndtering af sagen fortsætter med at skabe debat i Enhedslisten.
Lyt til artiklen

Enhedslistens spidser i Folketinget vil lade de falske og kritiske plakater hænge. Enhedslisten er meget uenige i budskaberne på de plakater, der er blevet hængt op i København med falske Enhedslisten-logoer på. Plakaterne er kritiske over for, at Enhedslisten er i tvivl om opbakningen til deres folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid. »Jeg er fuldstændig hundrede procent uenig med de mennesker, der har hængt dem op. Jeg ved ikke, hvem det er - men de har deres gode ret til at kritisere Enhedslisten«, siger folketingsmedlem Jørgen Arbo-Bæhr (Enh). Budskaberne er forkerte Jørgen Arbo-Bæhr mener ikke, plakaternes kritik rammer plet: »Jeg har svært ved at forstå dem. Deres beskyldninger har ikke nogen gang på jorden - for vi slås jo netop uge for uge og år for år for religionsfrihed, kvinders rettigheder og kæmper mod prostitution og handel med kvinder. De skyder over målet«, siger Jørgen Arbo-Bæhr. Plakatteksten beskylder Enhedslisten for kvinde- og minoritetsundertrykkelse og racisme. »Det er ærgerligt, hvis vi skal have sådan en intern kasten med mudder på venstrefløjen, i stedet for at vi kæmper sammen«, siger han. Plakaterne skal hænge Til trods for at Jørgen Arbo-Bæhr er meget uenig i budskaberne på plakaten, vil han lade dem hænge: »Vi skal ikke gøre noget - de må gerne udtrykke deres synspunkter. Men vi vil gerne diskutere med dem. Og jeg synes personligt, det er en dårlig ide at klæbe plakaterne over«, siger han. Men blandt medlemmer af Enhedslisten, der bor på Nørrebro i København, hvor plakaterne hænger, er man lodret uenig. Her er blevet sendt en sms rundt, der opfordrer til at klæbe plakaterne over: »På Nørrebro er der blevet opklistret plakater, der generer Enhedslisten og situationen med Asmaa ... vi tager ud og klistrer dem til. Kom og vær med!«, står der i smsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her