R opfordrer til fattigdomstopmøde

Lyt til artiklen

Fattigdom er et globalt problem på linje med klima. Derfor bør København bruge den opmærksomhed, FN’s Klimatopmøde i København i 2009 giver, til at invitere verdens regeringsledere til et fattigdomstopmøde, mener det Radikal Venstre. »Nu har vi et klimatopmøde, så var det da oplagt, at regeringen brugte anledningen til også at være vært for et fattigdomstopmøde«, siger den radikale udenrigsordfører Morten Helveg Petersen . Bistanden har ikke afskaffet fattigdom Han påpeger, at vi i over 50 år har givet udviklingsbistand til verdens fattigste, uden at fattigdommen derved er blevet udryddet. Ligesom der er lange udsigter til, at vi når FN’s 2015 målsætninger, hvor en af dem netop er at udrydde sult og fattigdom,. »Derfor er det nødvendigt, at vi holder et fattigdomstopmøde, så vi sikrer, at der bliver opmærksomhed om fattigdomsproblematikken, så den ikke drukner i terror og klima, og så hele verden forpligter sig til at bekæmpe fattigdom«, siger Helveg Petersen. Danmark som vært eller primus motor Morten Helveg Petersen forestiller sig et topmøde for regeringschefer, som Danmark kunne være vært for, eller som kunne foregå i FN eller EU-regi med Danmark som primus motor. »Man kunne gøre det til en årlig tilbagevendende begivenhed i forbindelse med FN’s generalforsamling. Det ville være fantastisk fedt, hvis den optagethed af et globalt problem som klimaforandringer også kunne komme til at omfatte fattigdom«, siger han. FN drøfter løbende verdens fattigdom, men organisationen har ikke et decideret fattigdomstopmøde. Ulandsmidler kan investeres Pengene til at afholde et topmøde forestiller Morten Helveg Petersen kunne tages fra udlandsmidlerne. »Hvis vi kan skaffe flere ressourcer til de fattigste ved at sætte fokus på fattigdom ved et topmøde, så har jeg ikke noget problem med det. Det kræver flere investeringer at komme af med fattigdom«, siger han. Læs mere her

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her