Videbæk afviser planer om nyt parti

Tove Videbæk.
Tove Videbæk.
Lyt til artiklen

Kristendemokrater tabte valget, fordi de ikke turde profilere sig nok på de kristne værdier. Det mener et af partiets spidskandidater ved folketingsvalget Tove Videbæk, der dog afviser, at hun skulle være i gang med at starte et udbryderparti. »Vi nedtonede de kristne værdier under valgkampen, og derfor tabte vi en masse vælgere«, siger Tove Videbæk. »Vi blev en del af en stor grå masse, og derfor stemte folk på andre partier, som allerede var Folketinget, og som sagde de samme ting som os«. Uenig i strategien Ved et hovedbestyrelsesmøde i Kristendemokraterne i lørdags fremlagde partileder Bodil Kornbek (KD) en strategi for partiets fremtid, efter valgnederlaget for to måneder siden, hvor KD ikke kom i Folketinget. Kornbek vil have den kristendemokratiske ideologi til at fylde mere og de kristne budskaber mindre. Hun vil gøre Kristendemokraterne til et midterparti uden et borgerligt eller socialistisk tilhørsforhold. Den plan fik hun opbakning af et flertal i hovedbestyrelsen. Men ikke af Tove Videbæk, der var opstillet for Kristendemokraterne i Vestjylland.

Hun har nu forladt hovedbestyrelsen, men hun forlader ikke partiet, som flere medier i dag lægger op til: »Jeg har ingen planer om at forlade partiet. Men det er ikke frugtbart at sidde på bagsmækken og dirigere i en anden retning i hovedbestyrelsen. Derfor er jeg gået ud af den. Jeg vil ikke forsøge at få noget igennem på landsplan, da der er et flertal i hovedbestyrelsen, der støtter op om Bodil Kornbeks linje«. Endte i en grå masse Den kristendemokratiske ideologi bakker Tove Videbæk op om. Og der er som sådan ikke noget nyt i den del af Kornbeks strategi med hensyn til hverken ideologien eller tankerne om, at KD skal være et midterparti, mener hun. »Vi brugte også ideologien under valgkampen, og vi har altid været et midterparti. Det nye er, at et flertal i hovedbestyrelsen ved nedtone de kristne værdier, og det er jeg ikke enig i«, siger Tove Videbæk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her