Lene Espersen afviser at undersøge CIA-flyvninger

Lene Espersen selv har tavshedspligt som minister og kan ikke fortælle hvad hun har vidst om CIA's hemmelige fangeflyvninger.
Lene Espersen selv har tavshedspligt som minister og kan ikke fortælle hvad hun har vidst om CIA's hemmelige fangeflyvninger.
Lyt til artiklen

Alle partier uden om regeringen og Dansk Folkeparti forlanger en undersøgelse af, om danske myndigheder har samarbejdet med amerikanerne om CIA’s kontroversielle fangeprogram. Men regeringen afviser at lave en undersøgelse: »Jeg føler ikke, at der er kommet nyt frem, der giver behov for en undersøgelse«, siger justitsminister Lene Espersen. Flyvning i dansk luftrum CIA’s fangeprogram går ud på at bortføre formodede terrorister, og anbringe dem i hemmelige fængsler, hvor de under tortur eller torturlignende forhold udsættes for forhør. Skiftende danske regeringer har nægtet al kendskab til de hemmelige CIA-flyvninger. Oppositionens nye krav kommer efter afsløringerne af, at et CIA-fly i oktober 2003 fløj over dansk luftrum med en terrormistænkt selvom regeringen har understreget overfor USA, at dansk luftrum ikke må benyttes til formålet. Samtidig fortalte den tidligere leder af CIA’s fangeprogram, Michael Scheuer, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) må have kendt til fangeprogrammet. Ligesom den danske efterretningstjeneste ifølge den tidligere CIA-leder må have kendt til bortførslen af en egypter med asyl i Danmark, som i 1995 blev den første bortførte i CIA’s kontroversielle fangeprogram. Lene Espersen: Jeg har tavshedspligt Efter de nye afsløringer har justitsministeren, som er øverste chef for PET, været tavs. Lene Espersen, har du vidst noget om de hemmelige CIA-flyvninger ? »Ganske som så mange andre justitsministre, Politiken har spurgt, vil jeg sige, at når det angår det område, så er jeg bundet af tavshedspligt. Det er jeg både, mens jeg er minister og bagefter, så derfor kan jeg ikke kommentere det«. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) støttede op om justitsministerens holdning på hans ugentlige pressemøde. Han mener heller ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, som giver anledning til en undersøgelse af CIA-flyvningerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her