Få timer efter nyheden om Malou Aamunds farvel til Ny Alliance kom den første udmeldelse fra en af partiets folketingskandidater.
Det drejer sig om Morten Nielsen, der stillede op for partiet i Nordjylland. »Efter Malou Aamund har kastet håndklædet i ringen, gider jeg ikke mere. Jeg kunne have meldt mig ud for længst, men Malou har været ung og ubesmittet af tidligere politiske tilhørsforhold, og det, at hun sad i folketinget, gjorde, at jeg troede, at der var håb endnu. Men det gør jeg ikke længere«, siger Morten Nielsen til TV2/NORD.




























