Khader inviterer på sherry og kransekage

Lyt til artiklen

Ny Alliances partileder, Naser Khader, er gået i tænkeboks om partiets fremtid efter, at Malou Aamund i tirsdags forlod partiet for at slutte sig til Venstres Folketingsgruppe. Men i dag har Khader så alligevel givet livstegn fra sig – først med en klumme i dagens udgave af Ekstra Bladet – og senest i et nyhedsbrev, hvor partilederen byder modtagere af brevet på sherry og kransekage, når han vender tilbage til Christiansborg efter vinterferien. »Som jeg fortalte i mit nyhedsbrev tirsdag, har Anders (Samuelsen, red.), Jørgen (Poulsen, red.) og jeg besluttet os for at holde en tænke-pause til efter vinterferien. Vi har brug for at tænke igennem, hvordan vi kommer videre efter Malous afgang fra gruppen. Og efter ferien glæder jeg mig til at dele erfaringer og ideer med jer«, skriver Khader i sit nyhedsbrev.

»Pejling«
»Derfor vil jeg gerne invitere til sherry og kransekage på Christiansborg. Jeg har afsat to eftermiddage i uge 9. Så kom og besøg os på ’Borgen’ tirsdag den 26. eller onsdag d. 27. februar fra kl. 17 til 18.30 og lad mig høre din mening og få dine input«, skriver han videre.

Dermed lægger Naser Khader op til at følge den linje, som medstifter af Ny Alliance, Anders Samuelsen, lagde op til i forbindelse med det spontane pressemøde i tirsdags umiddelbart efter Malou Aamunds afgang.

Dengang sagde Samuelsen, at de tre tilbageværende Folketings-medlemmer hos Ny Alliance har brug for »en pejling« fra befolkningen, om der overhovedet er brug for partiet eller ej.

Først-til-mølle

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her