Mens Ny Alliances projekt hænger i laser, får partistifter Naser Khader nu støtte fra Malou Aamunds far Asger Aamund. Erhvervsmanden har været en nestor for partiet, siden det blev stiftet den 7. maj sidste år, og det vil han blive ved med, hvis partiet eksisterer efter Naser Khaders ’tænkepause’, siger han til Politiken.dk. »Jeg mener fortsat, at der er meget brug for Ny Alliance i dansk politik. Det hænger sammen med, at Danmark har brug for reformer, og det kan man ikke skabe flertal for i øjeblikket. Derfor vil jeg blive ved med at komme med gode råd«, siger Asger Aamund.
Fortsat behov
Han uddyber, at den vælgermæssige og politiske platform for Ny Alliance er til stede.
»Regeringen vil gerne igennem med reformer, men det kan den ikke på grund af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Det eneste parti, som har denne her reformpolitik klar i støbeskeen, er Ny Alliance. Derfor er der fortsat behov for partiet - også selv om det ligger ned i øjeblikket«, siger Asger Aamund.
»Der er håb endnu«




























