Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil gerne - sådan som Advokatrådet har foreslået - lade et udvalg vurdere, om den danske terrorlovgivnings regler om administrative udvisninger kan forbedres, så retssikkerhed og menneskerettigheder kan varetages bedre uden at gå på kompromis med statens sikkerhed.
Rønn har ved flere lejligheder udtrykt bekymring over, at personer kan blive smidt ud af Danmark, uden at en dommer har vurderet sagen.




























