Christiansborgs politikere er ikke meget for at forholde sig til EU-politik. Det mener foreningen Den Danske Europabevægelse at have fundet ud af efter at have stillet 20 spørgsmål om emnet til samtlige Folketingsmedlemmer. For antallet af besvarelser var langt fra overvældende. Under halvdelen retur Kun 46 procent af Folketingsmedlemmerne sendte svar retur. De radikales Margrethe Vestager og SF’s Villy Søvndahl var Folketingets eneste partiledere, der svarede. Imens kulturminister Brian Mikkelsen (K) og justitsminister Lene Espersen (K) var de eneste ministre. Fordelingen af hvilke partier, der tog stilling til spørgsmålene, svinger også. Hele 88 procent af den radikale partigruppe svarede, imens kun 33 procent af de konservative gjorde det samme. Socialdemokratiet og Venstres grupper placerede sig begge på 40 procent. Derimod var de danske EU-parlamentarikere langt bedre til at svare på undersøgelsen. 71 procent af dem vendte tilbage til foreningen. Giver gerne penge, men ikke svar De svingende tal har fået Europabevægelsens formand, Erik Boel, til at konkludere, at det ikke er let, at få danske politikere til at forholde sig til spørgsmål, som handler om unionspolitik. »Man skulle tro, at politikere lever af de holdninger, de har til tingene. Ikke mindst på så vigtigt et område som Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Derfor undrer det mig meget, at det har været så svært af få politikerne til at svare på spørgsmålene. Især når de selv har været med til at finansiere undersøgelsen via Europa-Nævnet«, siger Erik Boel. De 20 spørgsmål er en del af et projekt, der skal få europæisk og dansk politik til at hænge mere sammen i danskernes øjne. På www.europapaadagsordenen.dk kan du se de 20 spørgsmål, der blev stillet til politikerne. Og derudover finde ud af, hvilket partis Europa-politik, du bedst kan lide.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























