Hvis ikke Danmark kan få en aftale, der er mindst lige så god som den, Irak for nylig indgik med Sverige om afviste irakiske asylansøgere, er udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) parat til at skære i de 100 mio. kr., som Danmark årligt sender til Irak for at hjælpe internt fordrevne og flygtninge i Iraks nærområder.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.



























