Lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, mener, at Villy Søvndal er beruset af succes og håner hendes vælgere, når han sætter Dansk Folkeparti i bås med Hizb-ut-Tahrir med beskyldninger om fanatisme.
»Det er jo langt ude, rigtigt langt ude. Der synes jeg, at han overspiller sin rolle. Der går han lidt i panik, fordi sådan forbinder folk slet ikke mig og Dansk Folkeparti, som har næsten 500.000 vælgere. Jeg synes, at det er en hån, ikke alene over for mig og Dansk Folkeparti, men også i forhold til de vælgere, der støtter os, siger Kjærsgaard til Ritzau.




























