Minister: Farvestoffer skal under lup

Lyt til artiklen

Det skriggule slik skal kigges efter i sømmene. Sådan lyder svaret fra familie- og forbruger minister Carina Christensen (K), der reagerer på en undersøgelse lavet i Storbritannien, hvor der er påvist en sammenhæng mellem farvestoffer i slik og hyperaktivitet hos børn. »Det er helt afgørende, at de tilsætningsstoffer, vi har i vores fødevarer er sundhedsmæssigt acceptable. Så jeg ser med stor alvor på den undersøgelse, der er kommet. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen i dag, om at se nærmere på de resultater, man har fundet frem til i den engelske undersøgelse«, siger Carina Christensen. Sagen skal op i EU Ministeren vil sørge for, at sagen bliver fuldt til dørs også i EU. »De her stoffer er jo nogle, der er godkendte af EU. Derfor er det jo alvorligt, hvis der er noget at komme efter«, siger hun. Tilsætningsstoffer er EU-reguleret, og hvis der skal en ændring til i, hvilke stoffer der er lovlige eller grænseværdierne skal ændres, skal det ske på EU-niveau. »Det skal selvfølgelig bringes op dernede. Det gør vi enten; ellers gør man det fra engelsk side«, siger Carina Christensen. Vi kender endnu ikke konsekvensen Ministeren vil ikke sige noget om, hvad der skal gøres, hvis det viser sig, at forbindelsen mellem farvestoffer og hyperaktivitet kan bevises. »Vi skal først og fremmest have undersøgt, hvad undersøgelsen reelt påvise«, siger forbrugerministeren. Hvorvidt er du parat til at ændre grænseværdierne for tilsætningsstoffer? »Det er for tidligt endnu at sige. Men for os er det helt afgørende, at de er sundhedsmæssigt acceptable, de her stoffer. Og sådan skal det også være fremover«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her