Regeringens eget minimumsbudget gælder ikke kontanthjælpsmodtagere. Det mener Enhedslistens Pernille Søndergård, der i dag vil kræve et svar af velfærdsminister Karen Jespersen (V). Pernille Søndergård henviser til konkursloven. Den fastsætter det beløb, en person, som er gået konkurs og er på gældssanering, skal have for at kunne dække sine »nødvendige leveomkostninger«. Men samme regler gælder ikke kontanthjælpsmodtagere, som må klare sig for væsentligt færre penge - helt op mod 100.000 kroner mindre om året. »Det viser, at regeringen ved godt, at man ikke kan leve af kontanthjælpen«, siger Pernille Søndergård. Ikke være bekendt »Der er en stor gruppe, som ikke har til det, loven kalder »nødvendige leveomkostninger«, og det kan vi ikke være bekendt«, siger Pernille Søndergaard. Hun har derfor stillet et spørgsmål til velfærdsministeren i spørgetiden i dag. I et skriftligt svar har ministeren dog tidligere antydet et svar. Hun skriver nemlig 9. januar til Folketingets socialudvalg, at rådighedsbeløbene i konkursloven ikke er tænkt som »generelle grænser for, hvor stort eller lille et rådighedsbeløb bør være i normalsituationen«. Samme situation ved indkøbskurven Med andre ord er det at være under gældssanering en særlig situation, der kræver særlige regler. Men det giver Pernille Søndergård ikke meget for. »Så vil jeg gerne spørge ministeren, hvad en normal situation er? Når man står med indkøbskurven, er det ligegyldigt, hvilken livssituation man er i«, spørger hun. Velfærdsministeren svarer på Enhedslistens spørgsmål i Folketinget i eftermiddag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen