Regeringen vil udvise flere

Justitsminister Lene Espersen (arkivfoto).
Justitsminister Lene Espersen (arkivfoto).
Lyt til artiklen

Regeringen vil undersøge, om det er muligt at udvise endnu flere udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Det oplyser justitsminister Lene Espersen (K), der i første omgang vil have lavet en redegørelse for, hvordan de gældende udvisningsregler bliver brugt af domstolene. »Jeg synes, at vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan uden at overtræde nogen konventioner«, siger Lene Espersen. Der kan udvises for ulovlige våben Redegørelsen skal udarbejdes af Integrationsministeriet efter den seneste tids debat om bandekriminalitet.

Flere partier har efterlyst, at det for eksempel skal være nemmere at udvise for besiddelse af skarpladte skydevåben. »Der er allerede mulighed for at udvise, hvis man overtræder våbenloven. Men jeg synes, at det er rigtigt, at Integrationsministeriet nu laver en redegørelse for, hvor meget man kan inden for lovens regler«, siger Lene Espersen. »Vi må gå helt til grænsen« »Det er vigtigt, at vi får et overblik over, hvordan udvisningsreglerne bliver anvendt. Bliver de brugt godt nok, og kan vi gå længere i forhold til internationale konventioner. Jeg mener, at vi må gå helt til grænsen. Vi skal bruge udvisning i alle de tilfælde, hvor det er muligt«. »Udvisning er en rigtig vej at gå i de tilfælde, hvor folk ikke har opført sig ordentligt, og ikke er danske statsborgere. Så synes jeg bare, at man skal sende dem ud af landet«, siger Lene Espersen. Højere straf for at gå med våben Udvisningsreglerne blev strammet for et par år siden. En af de nye regler var, at der nu kan idømmes en betinget udvisning. »Så i de tilfælde, hvor menneskerettighedskonventionen ikke giver mulighed for at udvise straks, så kan man i hvert fald give det gule kort og sige, hvis du begår kriminalitet igen, så er det ud af vagten«, siger Lene Espersen. Justitsministeren er også på vej med en skærpelse af straffen for våbenbesiddelse. Det kan også medføre, at flere vil få en udvisningsdom for at bære ulovlige våben.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her