Ordfører afviser uenighed i Kofod-sag

Henrik Sass Larsen afviser, at der var divergerende holdninger i partiledelsen i sagen om Jeppe Kofod.
Henrik Sass Larsen afviser, at der var divergerende holdninger i partiledelsen i sagen om Jeppe Kofod.
Lyt til artiklen

Socialdemokratiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, afviser, at ledelsen i partiet i går var uenige om, hvordan sagen om Jeppe Kofod og hans affære med et 15-årigt DSU-medlem skulle håndteres. Ifølge Jyllands-Posten onsdag fremgår det, at det især var partiformand Helle Thorning-Schmidt og gruppeformand Carsten Hansen, der ønskede at gå hårdt til Jeppe Kofod, mens andre dele af ledelsen mente, at Kofod skulle have en næse, og at resten skulle være op Kofod selv og hans kreds på Bornholm.

»En enig ledelse«
Men det afviser Henrik Sass Larsen altså.

»Det var en enig ledelse, som stod bag. Vi tager til efterretning, at Jeppe har besluttet sig for at nedlægge sine tillidsposter og tage en tænkepause«, sagde Sass Larsen i dag, inden han gik til gruppemøde for at høre Jeppe Kofods forklaring på affæren.

Hvad er din holdning til det, han har gjort?

»Jeg har ikke nogen speciel ting at uddybe i forhold til det her. Det er en kedelig sag for Socialdemokratiet – så der er ikke noget at uddybe«.

»Det var hans konklusion«Det fremgår af dagspressen i dag, at det ikke var Jeppe Kofods eget valg med en tænkepause – han har nærmere fået en pistol for panden.... »Jeg vil ikke ind i yderligere detaljer omkring det«. Men er det Jeppe Kofods egen beslutning at nedlægge sine tillidsposter? »Jeg har ikke ført drøftelserne med ham. Men jeg har fået en orientering om, at det var hans konklusion, og sådan er det«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her