Søvndal: Fogh taber euroafstemning

SFs formand undrer sig over, at statsministeren lover folkeafstemning om euroen.
SFs formand undrer sig over, at statsministeren lover folkeafstemning om euroen.
Lyt til artiklen

SF’s partileder Villy Søvndal undrer sig over, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lover afstemning om det danske euro-forbehold.

Fogh har sagt til den tyske avis, at danskerne skal stemme om euroen på et tidspunkt, men Villy Søvndal tror ikke på, at statsministeren er parat til at opsøge det, som Søvndal kalder for »det mest forudsigelige nederlag« i dansk politiks historie. Søvndal undrer sig »Det undrer mig, at Anders Fogh har udtalt sig, som han har gjort. Nu må vi lige vente og se, om der er vand i historien eller ej – umiddelbart undrer det mig meget. Men hvis den holder vand, så er det klart, at Anders Fogh vil få kamp til stregen«. For I kan stadig ikke anbefale et ja til euroen? »Nej, og jeg vil anbefale Fogh, at han revurderer sin argumentation fra sidste gang. For det vil være svært at gå ud og sige, at hvis ikke vi kommer med, så stiger renten, så stiger arbejdsløsheden, og hvad han ellers sagde i år 2000. Han er nødt til at finde et nyt sæt argumenter«, siger Villy Søvndal, der har talt med Anders Fogh Rasmussen tidligere i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her