Asmaa: Det er ikke min skyld

Asmaa Abdol-Hamid vil ikke tage ansvaret for Enhedslistens valgresultat.
Asmaa Abdol-Hamid vil ikke tage ansvaret for Enhedslistens valgresultat.
Lyt til artiklen

Enhedslistens omstridte kandidat ved folketingsvalget, Asmaa Abdol-Hamid, mener ikke, at hun bærer skylden for, at partiet fik et dårligt valgresultat.

Hun peger på, at Enhedslisten mangler en person, der kan »brænde igennem« i medierne på samme måde som tidligere folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil. »Jeg savner, at vi som parti tør mere. Jeg savner humor. Og så savner jeg en person som Pernille, der kunne gøre sig i medierne«, siger Asmaa Abdol-Hamid. »Jeg havde kanonvalg« Meldingen kommer efter Enhedslistens tre dage lange årsmøde på Nørrebro i København. Tre dage, hvor Asmaa Abdol-Hamid igen var i centrum – specielt den første dag, hvor medlemmerne skulle evaluere valgkampen og desuden tage stilling, hvordan partiet stiller sig i spørgsmålet om religion og politik. »Jeg mener ikke, at jeg er skyld i, at vi fik et dårligt valg. Jeg havde jo selv et kanonvalg, hvor jeg var den kandidat, der fik næstflest stemmer. Desuden har jeg bevidst holdt mig uden for rampelyset siden valget, og heller ikke i den periode har partiet formået at flytte sig for alvor i meningsmålingerne«, siger Asmaa Abdol-Hamid. Hun mener, at der er en manglende selverkendelse af, at partiets krise skyldes andre ting – som eksempelvis en ringe evne til at udnytte, at SF er trukket mod midten: »Vi er reelt det eneste parti tilbage på venstrefløjen. Vi har en sekssporet motorvej at boltre os på, så nu handler det bare om at komme derudad«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her