Uffe: DF angriber grundlæggende værdier

Den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V) er blandt medunskriverne af et protestbrevet. - Arkivfoto.
Den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V) er blandt medunskriverne af et protestbrevet. - Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Dansk Folkepartis ’burka-annoncer’ er et direkte angreb på de mest grundlæggende værdier i det danske samfund.

Det mener Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann Jensen, der sammen med en række andre kendte danskere har underskrevet et åbent protestbrev mod annoncerne: »Det er på tide, at en række forhenværende – for det er vi jo alle sammen – nu kommer på banen. For her er der tale om fundamentale værdier bliver angrebet«, siger Uffe Ellemann som begrundelse for sin underskrift på protestbrevet. Trist annonce De kendte danskere reagerer mod, at Dansk Folkeparti har indrykket flere annoncer i dagblade med et billede af en burkaklædt kvindelig dommer tilsat teksten »Giv os Danmark tilbage«. Den tidligere nationalbankdirektør, Erik Hoffmeyer, mener, at annoncen skaber unødige kløfter i det danske samfund: »Det er trist, for jeg synes, at det opfordrer til at skabe modsætninger, som vi slet ikke behøver at have i det danske samfund«. Afslappet holdning til tørklæder Statsminister Anders Fogh Rasmussen har senest igangsat en undersøgelse af, hvorvidt kvindelige dommere med muslimsk baggrund må bære tørklæder eller ej. Det er sket, efter Domstolsstyrelsen i et regulativ selv har fastslået, at det er ok for dommere at bære tørklæder i dansk retssale. Erik Hoffmeyer mener, at Domstolsstyrelsen har truffet en klog beslutning: »Sådan noget med tørklæder tager jeg meget afslappet. Faktisk har jeg meget svært ved at se – ligesom dommerne også selv siger – at det skulle være et problem, at der bliver båret tørklæder«, siger han. Derfor er han også uenig med statsministeren i, at sagen bør undersøges: »Det skaber unødige spændinger i samfundet, og jeg tror, at man havner i noget fuldstændigt umuligt, hvis man begynder at lovgive om disse ting«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her