Efter at en række borgere i det tidligere Frederiksborg Amt i marts har klaget over Lars Løkke Rasmussen, har Statsforvaltningen Hovedstaden nu afgjort, at forvaltningen ikke har 'kompetence' til at vurdere, om den daværende amtsborgmester har handlet i strid med de gældende regler.
»Statsforvaltningen bemærker dog generelt, at der ikke ses at foreligge omstændigheder, der - såfremt tilsynet havde haft kompetence til at behandle sagen - efter tilsynets praksis ville kunne have ført til rejsning af en tilsynssag«, hedder det i den 12 sider lange afgørelse.



























