Lykketoft anklager DF for politisk stunt

Den afghanske journalist Parwiz Kambakhsh er blevet dødsdømt på grund af blasfemi. I går begyndte appelsagen så imod ham.
Den afghanske journalist Parwiz Kambakhsh er blevet dødsdømt på grund af blasfemi. I går begyndte appelsagen så imod ham.
Lyt til artiklen

Det er utidigt at true Afghanistan med bål og brand, før appelsagen mod en dødsdømt afghansk journalist er afgjort. Indtil da skal kræfterne bruges på at lægge pres på den afghanske præsident, mener tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). »Foreløbig skal alle kræfter bruges på at forebygge, at det sker. Det er langt mere konstruktivt«, siger Mogens Lykketoft. »Hvis dødsdommen bliver bekræftet, så må presset lægges på den afghanske præsident for at få en benådning«. »Det er bare et politisk stunt« Mogens Lykketoft mener, at den danske regering skal lægge politisk pres på Afghanistan sammen med de andre lande, der har soldater i Afghanistan. »Sådan en dødsdom vil jo i alle landene undergrave forståelsen for vores tilstedeværelse i Afghanistan«, siger Lykketoft. Men det undrer Mogens Lykketoft, at Dansk Folkeparti har »behov for at gå ud i denne fase«. »Dansk Folkeparti ved jo lige så godt som os andre, hvilket pres man forsøger at øve på den afghanske regering for at forhindre den dødsdom. Så det er bare et politisk stunt«. Anklaget for blasfemi Appelsagen mod den afghanske journalist Parwiz Kambakhsh blev indledt i går. Han fik en uge til at forberede sit forsvar. Journalisten blev dødsdømt ved en provinsdomstol i Balkh i det nordlige Afghanistan på grund af en anklage om blasfemi for at have hentet artikler om islam på internettet. Bl.a. artikler om kvinders rolle i islam. Venstre udenrigsordfører, Søren Pind, har sagt, at det kan blive nødvendigt at true Afghanistan med at trække bistandsmidler. »Det er om muligt endnu mere tåbeligt. Det kan vel ikke være meningen, at de, der er afhængig af skoler og sundhed fra os, skal lide under det her. Men det er klart en meget alvorlig situation, hvis den dødsdom eksekveres«, siger Mogens Lykketoft. Vent med eventuelle konsekvenser »Jeg tror, at den afghanske regeringsleder udmærket godt er klar over, hvor alvorlig denne sag er«. Så du tror ikke, det bliver nødvendigt med konsekvenser? »Vi skal gøre, hvad vi kan, for at det ikke bliver nødvendigt«. Men hvilken form for pres kan man lægge, hvis det ikke får nogen konsekvenser? »Man kan heller ikke udelukke, at det skal have konsekvenser. Men det undrer mig, at man vil til at lege med de konsekvenser nu i stedet for at koncentrere sig om at forebygge, at det sker«, siger Lykketoft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her